Pakkeliste

Har jeg nu husket alt? Pakkelisten til skiferien

Vækkeuret ringer. Klokken er 07.00 og du skal afsted på din længe ventede skiferie syd på til de snefyldte Alper. Taskerne er pakket i god tid, så du ikke skal gøre det i sidste sekund, ligesom du gør med dine afleveringer i gymnasiet. Du går ud af døren, glad og forventningsfuld, på vej mod den sjoveste uge på hele året.

Lidt senere sidder du på bussen, halvvejs gennem Tyskland, og åbner din nyindkøbte Snickers, købt med 50 cents kuponer fra toiletbesøgene på rastepladserne.

Åh nej, jeg har glemt mine skitøvler. Hvordan skal jeg nu stå på ski? udbryder din ven pludseligt og slår håndfladen mod panden, to rækker længere fremme i bussen.

Du bliver i et kort sekund i tvivl om, hvorvidt du har husket dine skistøvler, men kommer hurtigt i tanke om, at du gennemgik pakkelisten, inden du smækkede døren og låste bag dig. Du læner dit bussæde helt tilbage, til stor irritation for personen bag dig, og tager en stor bid af din Snickers, imens du bliver fyldt med en varm følelse af glæde over, at have haft helt styr på din pakning inden du tog afsted - ja, for at være mere ærlig, så er der jo mere styr på den end afleveringen i dansk til på lørdag.

ALT DU SKAL HUSKE TIL SKIFERIEN

Så vil du gerne være den person, som har styr på det hele, så følg vores pakkeliste, som du finder herunder. Send den til din ven, som du ved altid glemmer sine ting - for vi ved jo godt, hvem han spørger om at låne de ekstra skistrømper, du har pakket. 

Men nu til den omtalte pakkeliste! Du kan gemme den online eller printe den ud og sætte krydser i takt med, at du pakker dine tasker - så er du sikker på at være helt klar til skiferien.

Klik her og download pakkelisten

 

Hvis du er ikke er typen der bruger en pakkeliste, så får du lige fem hurtige her, som bare SKAL med til Alperne:

  • 3 x P: Pas, penge og papirer 
  • Solbriller og solcreme
  • Varmt tøj
  • Opladere til alt
  • Det gode humør

Okay. Det var meget mere end fem, men det var så lidt!